Præsentations portfolio:
1. Formål med aktivitet, teoretisk begrundelse (Hvorfor?)
Børn er i dag udsat for stillesiddende undervisning, gennem størstedelen af folkeskolen. Vi ved at overvægt er et stigende problem, især gennem de seneste årtier er tallet steget markant, blandt de yngre aldersgrupper. Dette skyldes bl.a. de mange medier, som børn i dag udsættes for. Undersøgelse lavet af Gallup viser, at børn i gennemsnit bruger over 40 timer om ugen foran tv, IPad, computer etc.
Vi ved dog, at de fleste børn nyder at være aktive, og at dette falder dem helt naturligt.
Her finder vi det nødvendigt, at se på indre og ydre motivation, den indre motivation er den form for adfærd, som er drevet af lyst, nysgerrighed eller interesse. Flow er også en form for indre motivation. Flow og indre motivation kan kendetegnes ved, at de ikke er drevet af udefrakommende konsekvenser som eksempelvis belønning eller straf. Indre motiveret adfærd er så nydelsesfuld, at den bærer lønnen i sig selv, der er derfor ikke behov for belønning eller opmuntring.
Udfra ovenstående har vi valgt, at fokusere på en aktivitet, hvor målet er, at finde og styrke målgruppens indre motivation, og på den måde opnå inklusion og bevægelsesglæde.
Ved indre motivation betyder samværet med de andre børn, faktisk lige så meget som det idrætslige. Hvis man som træner eller underviser, gerne vil fremme den indre motivation, er det vigtigt, at man sørger for at aktiviteten passer til børnenes forudsætninger. Hvis der er samarbejdsmuligheder og spænding i aktiviteten, kan det være med til at skabe glæde.
Det er derfor vigtigt, at opmuntre børn til, at udføre fysiske aktiviteter, hvorved de opnår bevægelsesglæde. Herved øger vi mulighederne for, at de på længere sigt udvikler og fastholder lysten til bevægelse.
Ved indre motivation betyder samværet med de andre børn, faktisk lige så meget som det idrætslige. Hvis man som træner eller underviser, gerne vil fremme den indre motivation, er det vigtigt, at man sørger for at aktiviteten passer til børnenes forudsætninger. Hvis der er samarbejdsmuligheder og spænding i aktiviteten, kan det være med til at skabe glæde.
Det er derfor vigtigt, at opmuntre børn til, at udføre fysiske aktiviteter, hvorved de opnår bevægelsesglæde. Herved øger vi mulighederne for, at de på længere sigt udvikler og fastholder lysten til bevægelse.
I forhold til Pierre Bourdieus teori omhandlende kapitaler, finder vi det interessant, at gøre brug af denne teori, i forhold til overvægtige børn. Disse børn har typisk lavt selvværd samt lav selvtillid. Dette kan være på grund af manglende afkodning af social og kulturel kapital.
Den indre motivation, kan styrkes når børnene gennem aktiviteter på julemærkehjemmet, opnår en ny fælles social og kulturel kapital. Hermed styrker vi børnenes selvværd og selvtillid.
Den indre motivation, kan styrkes når børnene gennem aktiviteter på julemærkehjemmet, opnår en ny fælles social og kulturel kapital. Hermed styrker vi børnenes selvværd og selvtillid.
2. Beskrivelse af jeres målgruppe (Hvem?)
Vores målgruppe er overvægtige børn i alderen 7-14 år, som opholder sig på Julemærkehjem.
Et Julemærkehjem er et midlertidigt hjem for børn, der har brug for hjælp til at bryde en ond cirkel - såsom overvægt, mobning og isolation. Der bliver lagt vægt på en god og positiv livsstil til gavn for børnenes videre udvikling. Der er sunde vaner, både med hensyn til kost og motion og der bliver lagt vægt på, at indkludere og socialisere hinanden. Målet er at opnå højere selvværd og selvtillid, så de igen kan smile til livet.
Et Julemærkehjem er et midlertidigt hjem for børn, der har brug for hjælp til at bryde en ond cirkel - såsom overvægt, mobning og isolation. Der bliver lagt vægt på en god og positiv livsstil til gavn for børnenes videre udvikling. Der er sunde vaner, både med hensyn til kost og motion og der bliver lagt vægt på, at indkludere og socialisere hinanden. Målet er at opnå højere selvværd og selvtillid, så de igen kan smile til livet.
3.Beskrivelse af aktivitet (Hvad?).
Aktiviteter - indendørsaktiviteter af 10 min. pr. aktivitet:
Her kommer vi, her kommer vi, kan I gætte hvem vi er?
Der er to hold, som står i hver deres ende af hallen. Hold A vælger et dyr, som de skal vise oppe i den anden ende. På vej derop synger hold A “Her kommer vi, her kommer vi, kan I gætte hvem vi er?” Hold B står og venter og siger STOP, når de har lyst eller når det er taktisk godt. Hold A viser deres dyr, hold B gætter dyret og råber det højt. Hold A vender rundt og løber tilbage til deres ende, mens hold B prøver at fange dem. Dem der bliver fanget fra hold A, skal med ned på hold B, hvor det så er hold B´s tur til at vælge et dyr, og legen starter forfra.
Der er to hold, som står i hver deres ende af hallen. Hold A vælger et dyr, som de skal vise oppe i den anden ende. På vej derop synger hold A “Her kommer vi, her kommer vi, kan I gætte hvem vi er?” Hold B står og venter og siger STOP, når de har lyst eller når det er taktisk godt. Hold A viser deres dyr, hold B gætter dyret og råber det højt. Hold A vender rundt og løber tilbage til deres ende, mens hold B prøver at fange dem. Dem der bliver fanget fra hold A, skal med ned på hold B, hvor det så er hold B´s tur til at vælge et dyr, og legen starter forfra.
Vendespil:
Børnene står bag en linje, hvorfra de løber på samme tid, i deres eget tempo og vender et kort. Det er spillekort, som hver især har hver deres øvelse, som står skrevet på en tavle. Børnene kigger godt på kortet, ligger det tilbage på gulvet, løber tilbage og laver deres øvelse. Herefter løber de op og trækker et nyt kort og spillet fortsætter.
Børnene står bag en linje, hvorfra de løber på samme tid, i deres eget tempo og vender et kort. Det er spillekort, som hver især har hver deres øvelse, som står skrevet på en tavle. Børnene kigger godt på kortet, ligger det tilbage på gulvet, løber tilbage og laver deres øvelse. Herefter løber de op og trækker et nyt kort og spillet fortsætter.
Håndklæde - trække hinanden:
Man er sammen to og to, først sidder den ene på håndklædet, og det gælder nu om at komme fra A til B hurtigst, hvor man så bytter plads og turen går tilbage. Anden runde står man på håndklædet og til sidst lægger man på maven på håndklædet.
Man er sammen to og to, først sidder den ene på håndklædet, og det gælder nu om at komme fra A til B hurtigst, hvor man så bytter plads og turen går tilbage. Anden runde står man på håndklædet og til sidst lægger man på maven på håndklædet.
4. Beskrivelse af aktivitetens organisering (Hvordan?)
Gennem dette modul har vi beskæftiget os med didaktiske modeller, som f.eks. Smtte - modellen. Vi har valgt at gøre brug af denne model til at tilrettelægge og planlægge vores aktiviteter. Modellen fungerer for os, som en form for “huskeseddel”. De tegn vi har bestemt skal hele tiden minde os om, hvorvidt vi er på vej mod målet/visonen. Det vil sige, at når vi anvender Smtte - modellen, evaluerer vi løbende på tiltagene, tegnene, målene/visionen og evalueringen. Det er vigtigt at vi husker, at Smtte - modellen er er en middel - tænkning og ikke et mål i sig selv. Det er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer.
SMTTE-model over aktiviteter:
Sammenhæng:
Vi har valgt at beskæftige os med overvægtige børn, som opholder sig på et julemærkehjem, med henblik på at opnå en sundere livsstil og bevægelsesglæde i hverdagen.
Vores hensigt er, at vi gennem den indre motivation vil fremme børnenes lyst til at bevæge sig. Vi håber på, at vi på længere sigt kan udvikle og bibeholde børnenes bevægelsesglæde.
Vi har valgt at beskæftige os med overvægtige børn, som opholder sig på et julemærkehjem, med henblik på at opnå en sundere livsstil og bevægelsesglæde i hverdagen.
Vores hensigt er, at vi gennem den indre motivation vil fremme børnenes lyst til at bevæge sig. Vi håber på, at vi på længere sigt kan udvikle og bibeholde børnenes bevægelsesglæde.
Tiltag:
Et sæt spillekort, en hal, håndklæder (1 stk. pr. elev), en tavle.
Vi har valgt at gøre brug af det induktive princip: Barnet finder viden – tovejs kommunikation, altså et dialektisk menneskesyn, en vekselvirkning mellem barn og voksen.
Vi mener at medbestemmelse, kan være med til at fremme børnenes motivation.
Vi mener at medbestemmelse, kan være med til at fremme børnenes motivation.
Mål:
Målet med aktiviteten er, at finde målgruppens indre motivation. På den måde opnår vi inklusion og bevægelsesglæde, og fremmer børnenes selvværd og selvtillid.
Tegn:
Vi vil observere om børnenes bevægelsesglæde opnås, ved hjælp af deres verbale og nonverbale udtryk. Især latter, smil, kommunikation mellem deltagerne og et åbent kropssprog. På den måde får vi et indtryk af, om børnene er i flow eller ej.
Vi vil se på egen deltagelse, indvirkning og formidling af aktiviteten.
Evaluering:
Vi vil bruge videooptagelser og billeder til, at evaluere aktiviteten. Her vil vi se, om vi opnår de tegn, som tidligere beskrevet. Derudover vil vi gøre brug af et smiley- system, til at finde ud af om alle børn har haft det sjovt, og om de har opnået bevægelsesglæde. Ved brug af dette system, opnår vi bedre refleksioner fra børnenes side. Alle børn vælger en smiley, og hermed bliver alle børn bevidste om egne refleksioner over aktiviteten.
5. Dokumentationer fra aktiviteten ex. billeder, video (både af selve aktiviteten og
af jeres håndværksmæssige færdigheder)
Ligger allerede på bloggen.
Ligger allerede på bloggen.
6. Evaluering af aktiviteten - herunder målgruppens respons (argumenter for valg
af evaluering)
Efter aktiviteten afsluttede vi med evaluering i en rundkreds, for at få feedback på de forskellige aktiviteter. Her brugte vi til sidst et smiley-system, for at deltagerne kunne få noget visuelt og mere konkret, at forholde sig til.
Grunden til dette valg af evaluering, var at vi ønskede respons på vores aktiviteter og hvad der eventuelt kunne have været af ændringer. Ved brug af smiley-systemet, oplevede vi at flere deltagere reflekterede over aktiviteten. Andre valgte ingen smiley, og forholdte sig passivt til aktiviteten. Vi oplevede flere refleksioner fra deltagerne, over hvorfor de valgte den smiley som de gjorde.
Grunden til dette valg af evaluering, var at vi ønskede respons på vores aktiviteter og hvad der eventuelt kunne have været af ændringer. Ved brug af smiley-systemet, oplevede vi at flere deltagere reflekterede over aktiviteten. Andre valgte ingen smiley, og forholdte sig passivt til aktiviteten. Vi oplevede flere refleksioner fra deltagerne, over hvorfor de valgte den smiley som de gjorde.
- Under første aktivitet, manglede der klare instruktioner omkring teksten der skulle synges, og nogle mente legen var for kort. De mente, at hvis de havde gentaget den lidt flere gange, kunne den ende med at være meget sjov. Tegnene vi på forhånd havde valgt var dog til stede, eftersom der var masser af latter og verbale udvekslinger i mellem deltagerne. Ligeledes var der tale om et åbent kropssprog.
- Under anden aktivitet, mente de det ville være sjovere, hvis man var sammen to og to eller som hold, og dermed manglede der samarbejde og et konkurrenceelement. Derfor blev den kedelig for dem. I denne aktivitet udeblev tegnene, for næsten alle undtagen enkelte deltagere.
- Under sidste aktivitet, var der meget stimulering omkring aktiviteten. De synes det var sjovt, da de var sammen to og to og der var konkurrence indblandet. Denne aktivitet fik i høj grad deltagerne til at opleve flow. Tegnene var tydelige og vi så dem hos alle deltager, derfor var dette et tydeligt tegn på en inkluderende aktivitet, hvor alle havde mulighed for at deltage på lige fod med hinanden .
- Under anden aktivitet, mente de det ville være sjovere, hvis man var sammen to og to eller som hold, og dermed manglede der samarbejde og et konkurrenceelement. Derfor blev den kedelig for dem. I denne aktivitet udeblev tegnene, for næsten alle undtagen enkelte deltagere.
- Under sidste aktivitet, var der meget stimulering omkring aktiviteten. De synes det var sjovt, da de var sammen to og to og der var konkurrence indblandet. Denne aktivitet fik i høj grad deltagerne til at opleve flow. Tegnene var tydelige og vi så dem hos alle deltager, derfor var dette et tydeligt tegn på en inkluderende aktivitet, hvor alle havde mulighed for at deltage på lige fod med hinanden .
- Vores håndværksmæssige færdigheder kunne i høj grad forbedres. Især formidling af aktiviteterne. (Øvelse gør mester! :D).
7. Justeringsmuligheder før (hvilke justeringsmuligheder har i forberedt på forhånd -
hvis aktiviteten viser sig at være for let, svær, går i stå osv.?)
Vi har valgt, at gøre brug af ramme princippet: Mellemproportional mellem det deduktive og induktive princip.
Aktiviteterne har vi bestemt på forhånd, men planen er, at deltagerne tager del i valget af kategorien der skal gættes i legen ”her kommer vi”. Ligeledes har de medbestemmelse i valget af øvelserne, der skal laves i aktiviteten der involverer spillekortene. Antallet af øvelser i kortspillet, kan vi variere. En øvelse pr. kort fra es til konge. Vi har valgt fem øvelser på forhånd, og fem øvelser, som deltagerne har medbestemmelse over indholdet af. Antallet af gentagelser i forhold til de individuelle øvelser, kan vi ligeledes variere i forhold til målgruppens kompetencer. Deltagerne får mulighed for selv, at bestemme hvordan de vil placere sig på håndklædet i sidste aktivitet, efter de har foretaget første stafet.
Hvis vi oplever eksklusion under aktiviteten, vil vi imødekomme deltageren, i håb om at opnå inklusion. Vi kan træde til som aktive deltagere, hvis der er behov for dette. Eks. Hvis en person ikke kan trække den anden, laver vi 2 hold hvor vi sætter os på håndklædet og de skal så trække os, derved bliver ingen eksluderet i aktiviteten.
8. Forbedringer af aktiviteten (hvilke erfaringer gjorde I jer i forhold til at gøre aktiviteten endnu bedre næste gang?)
Når vi efterfølgende har observeret os selv på filmene, har vi fået øje på mange tiltag, som vi kan forbedre. Især vores formidling inden aktiviteten kunne være bedre. Her oplever vi, at vi er dårligt forberedt, og vi formår ikke at formidle aktiviteten videre til målgruppen.
Det er derfor vigtigt, at vi tager udgangspunkt i målgruppen, som vi formidler til om det er børn, voksne eller udviklingshæmmede osv. Efter refleksioner over dette, mener vi at det kunne være et godt alternativ, at bruge følg-mig-metoden. Her forklarer vi først aktiviteten, og viser efterfølgende hvordan den udføres. På den måde opnår vi en større sandsynlighed for, at alle forstår udførelsen af aktiviteten.
Det er derfor vigtigt, at vi tager udgangspunkt i målgruppen, som vi formidler til om det er børn, voksne eller udviklingshæmmede osv. Efter refleksioner over dette, mener vi at det kunne være et godt alternativ, at bruge følg-mig-metoden. Her forklarer vi først aktiviteten, og viser efterfølgende hvordan den udføres. På den måde opnår vi en større sandsynlighed for, at alle forstår udførelsen af aktiviteten.
Når vi har til opgave at lave en aktivitet der involverer idræt, er det utroligt vigtigt at vi i vores didaktiske overvejelser tager højde for målgruppen og de mentale, hormonelle og fysiske udfordringer der kan opstå, når vi vil fremme den indre motivation hos målgruppen.
Der kan være mange barriere der kan have indvirkning på muligheden for, at opleve bevægelsesglæde. Her i blandt, alder, køn, nedsat funktionsevne eller diagnoser.
Vi skal have med i vores overvejelser om der kan være fysiologiske forhindringer, det kan eksempelvis være i forhold til forskellen på drenge og piger i vores målgruppe.
Vi ved at der gennem puberteten kan opstå forskel på styrke blandt de to køn. Drengenes produktion af testosteron, stimulerer musklernes styrke og vækst, hvor imod pigerne har en større fedtmasse, grundet østrogen væksten.
Når fysiologien påpeger at pigerne er hæmmet i forhold til drengenes muskulatur osv, er det vigtigt, at tage forbehold for kønsopdeling, når man danner hold. Man skal være bevidst om en lige fordeling af drenge og piger, især under håndklæde aktiviteten, hvor styrke spiller en vigtig rolle.
Som tidligere nævnt oplevede vi, at mange elever virkede amotiveret, under den individuelle aktivitet med kortene. De forbedringer/justeringer kunne være, at man lavede en konkurrence og var sammen som et hold, som par eller i større teams. Derved kunne de supplere, motivere og hjælpe hinanden under aktiviteten. Musik kunne også være et element vi skulle overveje, for at forbedre aktiviteten og motivere deltagerne, musik kan i mange tilfælde øge præstationen og skabe flow. (kilde)
Vi ved at der gennem puberteten kan opstå forskel på styrke blandt de to køn. Drengenes produktion af testosteron, stimulerer musklernes styrke og vækst, hvor imod pigerne har en større fedtmasse, grundet østrogen væksten.
Når fysiologien påpeger at pigerne er hæmmet i forhold til drengenes muskulatur osv, er det vigtigt, at tage forbehold for kønsopdeling, når man danner hold. Man skal være bevidst om en lige fordeling af drenge og piger, især under håndklæde aktiviteten, hvor styrke spiller en vigtig rolle.
Som tidligere nævnt oplevede vi, at mange elever virkede amotiveret, under den individuelle aktivitet med kortene. De forbedringer/justeringer kunne være, at man lavede en konkurrence og var sammen som et hold, som par eller i større teams. Derved kunne de supplere, motivere og hjælpe hinanden under aktiviteten. Musik kunne også være et element vi skulle overveje, for at forbedre aktiviteten og motivere deltagerne, musik kan i mange tilfælde øge præstationen og skabe flow. (kilde)
9. Hvordan kan erfaringerne omsættes i pædagogisk praksis, for eksempel i en
praktikperiode? I forhold til forskellige målgrupper?
Fordelen ved vores tre aktiviteter, er at de altid kan justeres i forhold til alder, fysik og bestemte situationer. Det er muligt at lave aktiviteterne lettere, ved at gøre banerne kortere, lave mindre gentagelser. Dermed er det også muligt at gøre dem mere udfordrende, ved at f.eks. at tilføje nogle crossfit øvelser osv.. Det er også en mulighed at sætte noget vildt musik på, så man bliver motiveret til at holde gejsten.
Kilder:
- Flow teori, Pdf: Glædenspædagogik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar