Ditte

Børneperspektiv opgave d. 16.6

Kom med konkrete eksempler på, hvor det lykkedes dig/jer at anlægge et børneperspektiv i praksis. Hvad var det særlige?

Overgange: 

Et barn har det svært med, at blive afbrudt når han leger, og bliver frustreret og aggressiv , når han bliver afbrudt i legen. Derfor begynder pædagogen, at informere ham om at legen stopper 10 minutter inden den realt skal stoppe, derved får han tid til at omstille sig på at legen stopper.

Børnekultur:

Børnene er ved at lave blæksprutter, og der opstår en konflikt imellem børnene, omhandlende hvordan en blæksprut skal se ud. Pædagogen bryder ind og snakker med børnene om, at blæksprutter kan se forskellige ud, også i naturen. Efterfølgende bliver der lavet forskellige blæksprutter der alle er korrekte i børnenes øjne.

Kom med konkrete eksempler på, hvor det ikke lykkedes dig/jer at anlægge et børneperspektiv. Lykkedes det efterfølgende for dig/jer at hente dig/jer ind? Hvorfor/hvorfor ikke?

Pauser/overgange:

Dreng er optaget af en aktivitet og har svært ved at stoppe. Pædagog informere ham om at pausen er forbi og han skal komme ind. Han vil ikke stoppe aktiviteten og konflikten optrappes eftersom de råber af hinanden, og går hvert til sit.

Børnekultur:

Børnene er ved at grave et hul, de vil grave ned til Kina. Pædagogen siger, at det kan man da ikke, man kan ikke grave igennem jorden.

Intelligens opgave d. 16.6

En aktivitet hvor der er gjort brug af forskellige intelligenser:

I forbindelse med idrætsdag på Gl. Lindholm skole, deltog børnene i en fælles opvarminings aktivitet. I aktiviteten blev der bevidst gjort brug af den krops-kinæstetisk intelligens, da der var tale om bevægelse. Planen var at der også skulle have været musik involveret, så den musikalske intelligens også kom i spil. Den interpersonel intelligens  blev også brugt, da underviser havde god kontakt til børnene, samtidig var der også et samspil børnene imellem. Individuelt måtte børnene tage stilling til om de ville deltage og turde deltage i aktiviteten, derfor kom den intrapersonel intelligens også i spil. Nogle af børnene var ikke motorisk udviklet til, at kunne deltage i forhold til indholdet at programmet.

Case/situation:

Børn med diagnosen ADHD, skaber uro i timerne, eftersom de ikke kan sidde stille i de normale undervisnings lektioner. Derfor prøver man, at skabe fokus på læring igennem en fysisk aktivitet, hvor der gøres brug af andre intelligenser, end dem der normalt er forbundet med matematik lektioner.

Aktiviteten bestå i at børnene bliver inddelt i to hold der skal fange hinanden, alt efter hvad terningernes resultat bliver. Terningerne smides på gulvet mellem holdene der efterfølgende skal regne resultatet ud. Hvert hold har en safe zone i tilpas afstand fra hvor terningerne bliver kastet. Her skal man nå at løbe til, hvis man skal flygte, for ikke at blive fanget at det andet hold. Hvert hold har tildelt henholdsvis lige og ulige tal. Børnene for til opgave at fange deltagerne fra det andet hold, hvis deres tal bliver rullet. Underviser kan variere regnestykket ved at bruge forskellige terninger og antal. Ligeledes hvilken type regnestykke der er tale om de skal løse, lægge dem sammen, trække fra etc. Børnene skal altså selv lave beregningerne, og må ikke løbe før dette er gjort.

Intelligenser der benyttes i aktiviteten:

*       Krops-kinæstetisk intelligens

*       Logisk-matematisk intelligens

*       Interpersonel intelligens

*       Intrapersonel intelligens

*       Naturalistisk intelligens (benyttes kun hvis aktiviteten foretages udenfor)q

SMTTE-model over aktiviteten:

Sammenhæng:

Børnene har svært ved, at sidde stille i en traditionel undervisning, da det er børn med diagnosen ADHD, hvilket skaber uro i timerne.

Tiltag:

Et antal terninger, (6 siders, 8, 10, 12 etc.).

Nok børn til at skabe to hold. Mindst fire.

Areal til aktivitet (inde såvel som ude).

Mål:

At børnene udvikler deres matematiske færdigheder.

Børnene skal opleve bevægelsesglæde og mærke deres krop.

Tegn:

Børnene griner, smiler.

Alle er inkluderet.

Hvorvidt opgaverne bliver udført.

Evaluering:

Vi vil bruge videooptagelser til, at evaluere aktiviteten, og samtidig se efter tegn. Derudover vil vi gøre brug af et smile- system, til at finde ud af om de har haft det sjovt.

Aktiviteten vil blive gentaget efter noget tid. Hvor er børnene nu, (NUZO).

Portfolio-spørgsmål d. 1/6-15Hvordan og hvorfor bruge didaktik i en pædagogisk kontekst?Der bliver fokuseret på, at det ikke er så mekanisk, at det ikke kun er voksens styret. Opmærksom på at barnet ikke glemmes, men derimod aktivt involveret i kulturen.Vi skal lære at udvikle os ved, at sætte rammer for børnene.Vi udfordre børnene på deres niveau, rammer dem tilpas så de bliver nysgerrig og undre/reflektere over tilværelsen.

 

Hvad tænker du/I om pædagogen som didaktikker?Lærer at sætte de rigtige rammer for børnene. Man bliver mere bevidst om at se det enkelte barns behov, dermed bliver det mere struktureret. Man kan forstå og planlægge aktivitet ud fra disse modeller. På den måde giver det en struktureret hverdag, det hjælper samtidig en med at fastholde modet.

Man kan indgå i samarbejde og skabe et pædagogisk udviklingsmiljø.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge didaktiske modeller, som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne?Fordele:

Sætte rammer for børnene, og dermed udvikle dem.

Mere bevidste om det enkeltes barns behov.

Bevidste om sine handlinger om børnene.

Ved brug af didaktisk model, bliver man motiveret til at fastholde processen.

Dynamisk proces, der skal ikke være et mål, men derimod udvikle sig.

Mere reflekterende over sine handlinger.

Ulemper:

Det er tidskrævende, da man hele tiden skal evaluere.

Det kræver mange ressourcer og en god normering.

Pas på det hele ikke bliver for voksen styret (forsøgskaniner).

Forskellige steder i deres udvikling.

 

Skema 05.06-2015 Ditte

'*      Brug skemaet og nøglebegreberne. Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden?

*      Hvilke styrker og svagheder har de forskellige teorier?Pædagogisk realisme: Barnet tilpasses samfundets normer og værdier igennem opdragelsen, uddannelsen eller undervisningen gennem erfaringer. Det er ikke særlig inspirerende, når man ikke slev kan vælge, det hæmmer kreativiteten. Der er ingen frihed og selvstændighed. For andre kan det være positivt.

Humanistisk: Barnet skal udfolde sine særevner igennem opdragelsen, uddannelsen og undervisningen for at tillærer sig det. Dermed flyttes fokus fra ydre vilkår, hvor samfundet diktere til, og det indre vilkår, hvor man selv vælger, hvilken retning man vil tage – bryder den sociale arv.
Det kan være angstskabende, da der er for mange valg, eller man kan træffe det forkerte valg.

Kritisk pædagogik: Forholdet mellem barnet og opdragelsen, uddannelsen og undervisningens indhold er skabt af bestemte magtrelationer i samfundet.

I stedet for at indordne sig samfundets normer og værdier, så bekæmper man disse. Så man får en form for frigørelse. (Der er kun en sandhed!)

Konstruktivistisk pædagogik: Barnet skaber sin egen virkelighed, men man er hele tiden påvirket af ens omgivelser, derfor bliver man hele tiden nødt til at revurdere sin virkelighed.

Samtidig kan det også skabe forvirring og angst, hvis man hele tiden skal revurdere sin egen virkelighed.

-       Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori?
I givet fald, hvordan vil det se ud?

-       Hvorfor er det relevant/ ikke relevant?Det kan man godt! Den vil sandsynligvis være ustruktureret uden didaktiske overvejelser.
Bagefter tilgodeser man, at man ikke har alle med, at indholdet ikke passer til målgruppen. Samtidig bliver sandsynlighed større for, at der ikke er et udbytte af den pædagogisk praktisk.

Det er bedre at bevæge sig, end ikke at bevæge sig. Man skal springe ud i det og improviserer. Man skal ikke lade sig begrænse, fordi man ikke har den bagvedlæggende teori.

*      Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet.Pædagog: Hæmninger for at der ikke sker en understøttelse af dannelsesprocessen, manglende stimuli og anerkendelse/understøtning fra pædagogens side. Fremstå som rollemodel og skabe sikre rammer for at få børnene til at prøve at overskride grænser.
Institution: Der kan være fastlagt en pædagogisk linje/”teori” der ikke nødvendigvis tilgodeser alle
Samfund: normer og værdier der, lige nu, er fastsat i samfundet er også med til at danne børnene. f.eks. idealet om den perfekte krop.

*      Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Pædagogikken er i dagens Danmark formet til at vi som individer lærer at begå os i samfundet. Vi bliver lige fra helt små lært hvordan normerne er i trafikken, skolen, ved lægen og ellers rundt om i samfundet. 

*      Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?Man skal som pæd. ikke pålægge børnene noget men derimod høre hvad de selv har at komme med, hvad betyder den givende situation for barnet selv. Pæd. skal understøtte og vejlede.

*      Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes?Dette kræver at pædagogen skaber dialog med barnet, og udfordrer barnet, der hvor det er, i sin nærmeste udviklingszone. Man skal være opmærksom på, at observere barnet frem for, at fremstå som en autoritet overfor barnet (Frøbel).

*      Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.Pædagogens opgave i praksis består af, at understøtte børns udvikling ved, at kunne formidle teori til praksis.
Som studerende kvalificeres vi ved, at skabe en vekselvirkning mellem teori og praksis.

*      Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.Det er nødvendigt, da vi arbejder ud fra en lovgivning. Vi bliver påvirket af samfundets værdier, normer og idealer (sundhed, økologi, musik etc.)

*      Hvordan skal pædagogen løse dilemaet mellem kravene fra ”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?Man skal kunne begå sig inden for de rammer og regler der er sat, men samtidig kunne tilgodese de krav, som ”den anden” stiller. Dette kan gøres ved, at skabe struktur og udnytte institutionens ressourcer.